Maria Lucia Reenberg
Psykoterapeut MPF, SE traumeterapeut, Bodynamic (kropspsykoterapi) & Mindfulness instruktør
Jeg har altid haft en dyb interesse for andre mennesker og deres livshistorier, og hvordan kultur og vores opvækst er med til at forme os til dem vi er idag.
Terapi, selvudvikling og meditation har været en stor del af mit liv fra jeg var 18 år.
Jeg er uddannet psykoterapeut MPF fra SEOP, som er en 4-årig uddannelse inden for eksistentiel, oplevelsesorienteret, neuroaffektiv og emotionsfokuteret psykoterapi .
Jeg har specialiseret mig i traumeterapi gennem en lang række efteruddannelser. Jeg er særlig begejstret for Somatic Experiencing, men kan også anvende traumeteknikker fra Bodynamic, Babette Rotchild (Bog:Kroppen husker) og tilknytningsterapi (relationsproblemer) (Diane Pool Heller).
Jeg har erfaring med klienter i traumeterapi siden 2018.
Meditation og spiritualitet har også været en stor del af mit liv, og jeg har over 30 års erfaring med meditation praksis. I over 10 år havde jeg en meditationslærer inden for energywork og ledede et par år centeret for Energy work i København med meditationsaftener. For en del år siden, blev jeg også certificeret mindfulness instruktør. Jeg er uafhængig af nogen form for retning, og har altid ment - der ikke er én form som er den rigtige.
Jeg er løbende i professionel supervision og holder mig fagligt opdateret med nye efteruddannelser, kurser samt litteratur. Jeg deltager i sparingsgrupper med kollegaer inden for SE og Bodynamic, og er tilknyttet faglige netværk.
Jeg er oprindelig uddannet cand. polit og master i Afrika-studier. Jeg har undervist på gymnasiet, været foredragsholder om FN, menneskerettigheder, flygninge og borgerkrige. Derudover, har jeg beskæftiget mig med internationale udviklingsprojekter inden for FN og NGO´er. For tiden arbejder jeg i det offentlige som fuldmægtig.
Jeg er vant til at møde mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg har boet i Afrika, lidt i Spanien og Zürich, og taget mine terapiuddannelser i forskellige lande.